En armprotese er en meget specialiseret protese og kræver stor tilpasning til dig som enkeltperson. Den skal kunne opfylde dine individuelle behov og ønsker. Hos Byens Bandagist har vi mange års erfaring i personlige og specielle armproteser, der er fremstillet efter hvert enkelt individ. Vi ønsker at skabe en løsning, der bidrager til din glæde i hverdagen. Se dine muligheder herunder eller kontakt en af vores afdelinger, så rådgiver vi dig.
Underarmsprotese
Kosmetisk protese, som er gjort meget vellignende med silikonehandske. Har ingen aktiv funktion, men har et meget naturtro udseende.
Underarmsprotese, aktiv
Protese med en aktiv funktion. Ved hjælp af kabeltræk, er protesen gjort aktiv. Således kan man opnå en gribefunktion, som her med en arbejdskrog. Kan også bruges med aktiv hånd, også med gribefunktion.
Myo-elektrisk armprotese
Protesen er gjort aktiv, gennem brug af elektronik. Er monteret med batteri, elektroder som følere, samt elektromotor til bevægelse af hånd.
Myo-elektrisk overarmsprotese
Elektrisk styret armprotese, med mekanisk betjent albueled.
Find din individuelle løsning på en af vores armproteser
En protese er en kunstig kropsdel, men den moderne teknologi har gjort det muligt at fremstille funktionelle aktive proteser. Du kan opnå bevægelse og gribefunktioner i din armprotese, som kan bidrage til en nemmere hverdag. Du er selv med til at vælge de funktioner, din protese skal indebære.
En armprotese kan have flere funktioner, for nogle skal den være praktisk, for andre kosmetisk. Er du i tvivl hvilken løsning, der er den bedste for dig, så sidder vi klar til at hjælpe. Kontakt en af vores afdelinger eller kom forbi, så kan vi vise dig de forskellige muligheder samt fortælle om eventuelle fordele og ulemper ved hver løsning.