Byens Bandagist så dagens lys i 1980, da Brita og Gunnar Nielsen besluttede at blive selvstændige.
Forinden var gået 27 år hvor Gunnar havde været ansat hos bandagist Niels Ditlev i Randers og Brita igennem 10 år havde været lægesekretær.
I 1990 blev sønnen Claus udlært bandagist og hvad var mere naturlig end at blive ansat hos sine forældre. Claus har siden da ledet selve produktionen i Skive.
Det smittede åbenbart af på datteren Helle, som i 1992, efter endt økonomi-uddannelse blev ansat som butiksbestyrer i firmaets Herning afdeling.
Op gennem 90érne er der foruden butikkerne i Rander og Herning samt prokutionen i Skive etableret klinikker i Grenå, Ebeltoft, Års og Frederikshavn.
I foråret 2001 blev firmaet ændret til et anpartsselskab idet Helle og Claus blev medejere af firmaet.